IOS 10 understøtter raw for iPhone og iPad

IPhone og iPad kan håndtere raw med iOS 10

Let skjult i præsentationen af iOS 10, lå en opdatering, som får fotografer verden over til at juble. Med iOS 10 kan Apples produkter nemlig både håndtere og fotografere i RAW.

15. juni 2016

Apple-elskende fotografer verden over jubler, efter det er kommet frem, at nyere Apple-produkter med det nye styresystem iOS 10 kan optage og håndtere RAW.

Det var ellers ikke noget, som Apple pralede af, da de præsenterede iOS 10 forleden. Måske fordi det er en feature, som især taler til fotografer og fotoentusiaster.

Med RAW-håndtering på bla. iPad Pro kan Apples produkter reelt bruges som redigeringsmaskiner for seriøse fotografer.

Kun for nyere devices

I første omgang bliver det kun iPhone 6S, 6S+, SE samt Ipad Pro 9,7", som kommer til at have muligheden for at arbejde med RAW - og kun via kameraet på bagsiden.

Men det giver også en indikation af, hvad der er på vej i iPhone 7. Rygterne vil vide, at den får dobbelt-kamera, og med muligheden for RAW (som mange andre producenter i øvrigt allerede tilbyder) tyder meget på et gevaldigt løft på fotosiden.

Det kræver angiveligt en 3. partsapp at få muligheden for at skyde RAW, da intet pt. tyder på, at Apples egen kamera-app kommer til at kunne håndtere RAW. Muligheden bliver dermed ikke automatisk rullet ud med installationen as iOS 10.

Det skulle også blive muligt at skyde billeder i både RAW og jpg på samme tid. Filerne bliver gemt i Adobe’s Digital Negative (DNG) filformat.

IOS 10 kommer til efteråret, men der er allerede positive tilbagemeldinger fra de beta-testere, som allerede har fået fingre i det.

Se højdepunketrne fra præsentationen af iOS 10 her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...