Rundtosset video på ski med iPhone

Hvis du har set actionfilmen Matrix, kender du måske de flotte slow motion-optagelser, hvor hovedpersonen filmes af flere kameraer for at fange personen i bevægelse i 360 grader. Den svejtsiske skiløber Nicolas Vuignier har nu testet en helt ny teknik for at lave noget tilsvarende, når han suser på ski ned af løjpen.

8. februar 2016

Ganske overraskende har Nicolas Vuignier udelukkende skudt sine optagelser med en iPhone 6, som var fastgjort til et langt reb. Han har kaldt eksperimentet for en Centriphone, hvilket giver god mening, da han svinger kameraet rundt som en centrifuge, mens kameraet optager, og han selv suser afsted. De imponerende optagelser er resultatet af to års forberedelser. En vigtig detalje var nemlig at udvikle en anordning, som kunne sørge for, at telefonens objektiv hele tiden ville pege mod ham selv. I øvrigt tog telefonen ingen skade under optagelserne.

Se den imponerende video her:

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...