Vores første skud med iPhone 4S

Kameraet i Apples nye smartphone byder på skarpe skud og hurtig fokus.

1. november 2011

Den nye iPhone er netop landet i Danmark, og vi måtte selvfølgelig straks afprøve løfterne om en markant forbedret kameradel, der byder på en opløsning på 8,0 mio. pixels, en mere lysfølsom sensor samt en mindste blændeåbning på F2.4.

Og du har bestemt grund til at glæde dig, hvis du allerede har bestilt en iPhone 4S. Først og fremmest er detaljegrad og skarphed rigtig fin for et mobilkamera, og man slipper heldigvis for en voldsom støjreduktion, der udtværer alle finere nuancer. Lidt korn er der med så lille en sensor, men de er holdt flot under kontrol.

Desuden er autofokus hurtig nok til, at man ikke mister tålmodigheden – et sekund eller to, så er der typisk stillet skarpt. Vi er alt i alt på et niveau, hvor man ikke behøver tage et halvgammelt eller billigt kompaktkamera med.

Vi nåede kun at tage billeder i overskyet vejr, så det er svært at sige noget endegyldigt om farvemætningen, der er lidt til den lave side i vores testskud. Den hvide, overskyede himmel gjorde også, at landskabsbilleder fik en tendens til undereksponering, men der var ikke tale om et generelt problem. Vi kan ikke vente med at få afprøvet kameraet yderligere i solskin.

Du kan se billederne i fuld opløsning med at klikke på dem.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...