Leica

Kameraernes Bentley laver kinesisk discounttelefon

Huawei og Leica er gået sammen om at lave en mobiltelefon. Leica skal dog kun stå for kameradelen.

26. februar 2016

Umiddelbart ligner det et lidt ulige match. En kinesisk mobilproducent, hvis navn ikke klinger velkendt på europæiske tunger, der går sammen med et eksklusivt tysk luksuskameramærke.

Det svarer måske lidt til at Bentley og Brother laver en printer sammen, eller T. Hansen og Tesla laver en håndværkerbil, eller at Donald Trumph er vært for Danmarksindsamlingen næste gang.

Vil give mobilkameraet et løft

Men ret skal være ret. Huawei er ikke nogen ubetydlig spiller på verdensmarkedet med sine 100 millioner solgte telefoner i 2015, hvilket gør firmaet til verdens tredjestørste mobilproducent.

Samarbejdet vil tilsyneladende give os en del at glæde os til. Det forlyder, at firmaerne intet mindre end vil genopfinde mobilkameraet og give verden en visuel renæssance.

Leica går ind i samarbejdet fordi de oplever, at mobiltelefoner bidrager en del til fotoverdenen, og dermed åbner samarbejdet en vigtig dør til et nyt publikum, lyder det.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...