Overfør fotos fra mobilen i en fart

Dine mobilskud gør sig bedst på en stor skærm. Se, hvordan du hurtigst får dem overført til pc eller Mac, så du kan billedbehandle dem – både fra Android og iPhone.

19. juli 2016

Uanset om du har en smartphone med Android eller iOS og sidder med en pc eller en Mac, er det ikke så enkelt at overføre mobilbillederne, som man skulle tro.

Der kan fx være forhindringer, hvis systemerne ikke taler sammen, og nogle metoder er hurtigere end andre.

Iphone og Mac gør det nemt

Hvis du arbejder med iPhone og Mac er det nemt at overføre billederne automatisk og trådløst, hvis du benytter iCloud. Når iCloud er installeret både på din iPhone og din Mac, overføres billederne automatisk.

Hvis du i stedet ønsker at bruge kabel, overfører du billederne til Fotos eller Lightroom ved at koble telefonen og Mac'en sammen og følge maskinens instruktioner.

Onedrive til Android

Hvis du har en Androidtelefon og gerne vil overføre billeder trådløst til enten en PC eller en Mac, er programmet Onedrive en glimrende løsning. Programmet skal installeres både på computeren og på din smartphone, og herefter kan du tilgå billederne fra begge enheder.

Android og Apple taler ikke så godt sammen, så hvis du ønsker at overføre dine billeder via kabel mellem en Androidtelefon og en Mac, er gratisprogrammet Android File Transfer den letteste løsning.

I de fleste tilfælde kan du selv vælge, om du vil bruge de indbyggede programmer Apple Fotos eller Microsoft Billeder eller Adobe Lightroom til at overføre billederne fra telefon til computer.

I artiklen fra Digital FOTO, som abonnenter kan downloade gratis herover, får du en trin-for-trin guide til at overføre billeder fra iPhone og Android til både PC og Mac.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...