Smartphones til den kræsne fotograf

En avanceret smartphone er et godt supplement til den store kameraudrustning, men der er forskel på kvalitet og ydeevne. Vi har testet 7 af markedets mest interessante mobiltelefoner for de fotointeresserede.

9. august 2016

De mange smartphones, der ligger i vores lommer, gør det muligt at tage billeder lige dér, hvor vi opholder os i stort set alle situationer.

Du er der altid beredt og kan få billeder med hjem, du ellers aldrig ville have taget, fordi den store fotoudrustning ligger derhjemme. Billedkvaliteten på de testede kameraer ligger omkring de 12 mpx - med undtagelse af Sony Xperia, som imponerer med hele 22,8 mpx.. Det er imponerende, set i forhold til hvad digitalkameraer og mobilkameraer kunne levere for blot få år siden, selv om de fleste mobilkameraer langt fra når spejlrefleks- og systemkameraer. Her er den markante forskel på sensorstørrelse en afgørende faktor for både detaljegengivelse og evne til at håndtere billedstøj ved høj ISO.

Tester markedets største

I vores test har vi fat i 7 aktuelle modeller fra Apple, Google, HTC, Huawei, LG, Samsung og Sony, der alle har stærke fotofunktioner.

Vi kigger især på kameraernes præstationer, og tjekker eksponeringen, skarpheden og farverne, men vurderer også telefonernes generelle ydelse og brugervenlighed, ligesom prisen også spiller ind på den samlede vurdering.

Mange af kameraerne kan fotografere i raw, hvilket er endnu et plus for mange fotografer. Her spiller telefonens hukommelse dog også ind, især for de smartphones, hvor man ikke har mulighed for at udvide hukommelsen med et SD-kort.

Selv testens billigste model klarer sig overraskende godt, og vi kan godt røbe, at du ikke skal vælge en iPhone, hvis det er et kamera, du er på jagt efter. Det til trods for, at Apple sidder på en meget stor del af markedet.

Læs hele testen i magasinet Digital FOTO nummer 13/2016. Som abonnent kan du downloade testen gratis herover.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...