Povie

Tag mobilen om halsen og optag video fra din vinkel

Nogen spår, at denne nye opfindelse bliver ligeså populær som selfiestangen. Vi ved det ikke, men elegant er næppe et ord, vi vil bruge om den.

5. august 2016

Edelkrone står bag en række gadgets til videografi blandt andet avancerede stativer og rigs. Deres seneste påfund er dog møntet på den helt almindelige bruger, som kan lide at optage video på mobilen.

Povie er en slags halsbånd, hvorpå du med den medfølgende magnet kan montere din smartphone. På den måde kan du med hænderne fri lave videooptagelser af det, der sker foran dig.

Povie

Navnet Povie er en fiks sammenskrivning af POV (Point Of View) og selfie.

På præsentationsvideoen herunder giver det faktisk ganske god mening, og vi kan sagtens finde mange anvendelsesmuligheder for det nye aggregat. Dog tvivler vi på, at det bliver hit i modebrancen - men man skal naturligvis aldrig sige aldrig.

Povie kan købes online og koster $44,99.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...