Nokia Lumia 800

Stærkt kamera i Nokias Windows-telefon

Med finnernes satsning på styresystemet Windows Phone skal kampen tages op med Apples iPhone. Og kameradelen ser ud til at blive et vigtigt våben.

27. oktober 2011

Nokia har netop præsenteret deres nye topmodel inden for smartphones, Lumia 800, som bliver en af de første modeller, der bruger Microsofts styresystem til telefoner. Og det indbyggede kamera er blandt de ting, der skal kapre kunder fra iPhone 4S og Android-platformen.

Kameraet har en opløsning på 8,0 mio. pixels samt et objektiv fra Carl Zeiss med en lysstyrke på F2.2. Desuden er der kontinuerlig autofokus, og så kan man manuelt justere hvidbalance og eksponering samt bruge eksponeringskompensation – en mulighed, som ikke findes på iPhone. Der er en dobbelt LED-blitz, og i den medfølgende billedbehandler kan man justere billederne. Ligesom på iPhone 4S er der ansigtsgenkendelse, og telefonen kan optage video i 720p. Lumia skulle komme på markedet i begyndelsen af 2012 og skulle koste omkring 3800 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...