Panasonic udvikler nyt filter til billedchips

For at digitalkameraet kan se farver, skal der sidde et filter foran billedchippen, og nu er Panasonic i gang med at udvikle en ny teknologi, der byder på en vigtig fordel.

12. februar 2013

I langt de fleste digitalkameraer sidder der et såkaldt Bayer-filter foran billedchippen, der er delt op i røde, grønne og blå tern, der hver dækker en pixel. Det gør billedchippen og processoren i stand til at opfatte farver. Problemet med Bayer-filtrene er ifølge Panasonic, at de blokerer for mellem 50 og 70 procent af lyset, inden det når sensoren. Det prøver Panasonic at rette op på med deres nye teknologi, som er under udvikling.

Her bruger de såkaldte micro color splitters, som deler lyset op, og den helt store fordel er, at der ikke er noget lystab. Dermed bliver sensoren mere lysstærk, og Panasonic har formået at fordoble lysstyrken, så man altså kan bruge lavere ISO i svagt lys. Der er ingen informationer om, hvornår sensorer med den nye teknologi vil komme på markedet, men ifølge Panasonic kan man lave billedchips med teknologien ved hjælp af eksisterende produktionsprocesser.

Billede taget med et traditionelt filter foran chippen.

Her er der brugt den nye teknologi med micro color splitters.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...