Canon DSLR med mange talenter

Der er både langt bedre autofokus, fleksibel skærm og trådløse glæder i de nye spejlreflekser Canon EOS 760D og 750D. Desuden er der en rigtig smart nyhed til video.

6. februar 2015

Canon er klar med hele to nye spejlreflekser til alle prisbevidste fotoentusiaster - og der er en masse nyheder at glæde sig til. Der er blandt en fleksibel og berøringsfølsom skærm, der kan drejes i alle retninger. Desuden har både EOS 760D og 750D indbygget wi-fi og NFC-teknologi, så du kan koble dem til en smartphone eller tablet blot ved at lade de to enheder berøre hinanden.

Begge har en ny sensor på 24,2 mio. pixels, hvor der er blevet kælet for autofokus. Billedchippen har nemlig den helt nye Hybrid CMOS AF III-teknologi indbygget, der sørger for hurtig autofokus, når man optager video eller bruger skærmen til live view. Der er også stærkt autofokus til action, da kameraerne byder på 19 fokuspunkter af den særligt præcise krydstype. Og så kan du optage fem billeder per sekund.

Storebror EOS 760D adskiller sig ved blandt andet at have et display på toppen og kan vise flere optageinformationer i søgeren. Desuden kan den optage video med en særlig HDR-funktion, hvor du får flere detaljer med i skygger og højlys.

Canon EOS 750D koster 5499 kroner, mens EOS 760D står i 5999 kroner. Man kan også få det førstnævnte med en kitoptik på 18-55mm for 6299 kroner.

Læs meget mere om Canon-udstyr

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...