Canon er klar med EOS 7D Mark II

Der er fart på Canons nye actionkamera, der har fået vildere autofokus og en helt speciel spejlkonstruktion.

Canon har opdateret deres topmodel inden for spejlreflekskameraer med APS-C-sensor, og EOS 7D Mark II er optimeret til at fange vild action. Autofokus har hele 65 punkter, som alle er af den præcise krydstype. Her havde forgængeren blot 19 autofokuspunkter. Desuden kan den nye model tage hele ti billeder i sekundet mod forgængerens otte.

Autofokussen kan stille skarpt i lys ned til -3 EV, svarende til månelys, og man kan fokusere selv ved blænde F8.0, så autofokus i mange tilfælde fungerer selv med telekonverter på en forholdsvis lyssvag optik. Billedchippen, som har 20,2 mio. pixels, er udstyret med Canons Dual Pixel AF-teknologi, der sørger for lynhurtig autofokus, når man bruger autofokus eller optager video.

Kameraet har fået en helt ny spejlkonstruktion, der hurtigere kan vippe op og ned end tidligere, og bevægelsen sker med færre vibrationer, hvilket blandt andet gør vilkårene nemmere for autofokus. Mekanismen aktiveres ved hjælp af en motor i stedet for den traditionelle fjeder. Lysmåleren er også ny og er endda mere avanceret end i det topprofessionelle EOS-1D X. Den har 150.000 pixels og er i stand til at skelne farver og finde ansigter i motivet.

Læs meget mere om Canon-udstyr

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...