Canon fejrer jubilæum

I dag er Canon nået en ny milepæl i produktionen af deres populære EOS-kameraer.

6. februar 2014

Canon markerer i dag, at de i den samlede produktion af analoge og digitale EOS-spejlreflekskameraer nu har passeret 70 millioner eksemplarer. EOS 70D er en af de aktuelle modeller, som har bidraget til jubilæet, sammen med det lille og lette EOS 100D.

EOS-serien blev lanceret i 1987. Canon oplyser, at den nye milepæl markerer den hurtigste produktionsperiode nogensinde i EOS-historien, og at producenten runder 70 millioner-mærket blot et år og fire måneder efter, at de nåede 60 millioner-mærket tilbage i oktober 2012.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...