Canon klar med ny firmware til EOS 6D

Skulle du være så heldig, at der ligger et Canon EOS 6D under juletræet, så vent lidt, før du optager video med det. Det er nemlig en fordel at installere den nye firmware først.

23. december 2012

EOS 6D er Canons nyeste og hidtil billigste spejlreflekskamera med en stor full-frame-sensor. Som alle andre nye spejlreflekskameraer kan det optage video i Full HD, men det er en god idé at vente med at skyde video, til den nyeste firmware fra Canon er installeret.

Den nye firmware hedder 1.1.2 og retter en fejl, der gjorde, at videoer optaget med tidligere firmware i kameraet ikke kunne afspilles på YouTube. Firmwaren opdateres via SD-kortet og kan hentes her. Sørg for, at kameraets batteri er fuldt opladet, inden du går i gang.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...