Nikon D5 er blevet anmeldt

D5 er årets vildeste kamera fra Nikon

Vi har ventet med længsel på at teste Nikon D5. Nu har vi, som nogle af de første, fældet vores dom, og du kan allerede nu læse anmeldelsen.

4. maj 2016

Nikon D5 er Nikons absolutte flagskib. Det store kamera er gearet til hårde arbejdsbetingelser, høje hastigheder og svære lysforhold – altsammen noget, der er helt centralt for krævende action-, fugle- og sportsfotografer. Disse parametre har vi testet ganske nøje, og vi kan med det samme sige, at kameraet ikke skuffer.

Kameraet skyder 12 billeder i sekundet, og den avancerede autofokus med hele 153 fokuspunkter klarede strabadserne virkelig flot. Vi var også imponerede over den store lysfølsomhed, der byder på ISO-værdier helt op til ISO 3.280.000. Selv på ISO 102.400 leverede Nikon D5 imponerende gode billeder.

Nikon D5

Hvad er det bedste, man kan sige om D5? Det er nok, at i de uger, vi havde kameraet til test, benyttede vi det til alt. Det vanlige udstyr blev stående i skabet. Det var D5, der kom med ud, og det løste alle realistiske opgaver optimalt.

Du kan allerede nu læse vores anmeldelse af Nikon D5 i sin helhed i GearGuiden, som du finder lige her.

Nikon D5

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...