Nikon D750

Ikke alle full-frame-kameraer er fysisk store. Det gælder fx Nikon D750.

© Nikon

Derfor er et full-frame kamera bedst

Går du efter den optimale billedkvalitet, kommer du ikke uden om spejlrefleks- eller systemkameraer med full-frame-sensor. Her kan du se hvorfor.

22. januar 2018 af Poul Siersbæk

Systemkameraer med full-frame har i lang tid ligget i hælene på traditionelle spejlreflekskameraer. Nu er de ved at tage førertrøjen både på hastighed og billedkvalitet. 

Det betyder, at der lige nu er flere valgmuligheder end nogensinde før – både når det gælder traditionelle spejlreflekskameraer og spejlløse systemkameraer.

Full-frame-kameraer er udstyret med en stor billedchip på omkring 24 x 36 mm. Dette format svarer til det mest gængse filmformat og det format, spejlreflekser brugte i de analoge dage. 

Her kan se, hvad det er, som gør full-frame-kameraer så eftertragtede.

Sony Alpha9

Sonys flagskib Alpha9 blæser afsted med 20 billeder i sekundet, selv om kameraet har en full-frame-sensor, der genererer store filer.

© Sony

1. Stort dynamisk omfang

Den store sensorstørrelse betyder et større dynamisk omfang, end man oplever med mindre sensortyper som APS-C og Micro Four Thirds. 

I praksis ses det ved, at der kan hives langt flere detaljer ud af både de mørkeste skygger og de lyseste højlys, når du konverterer dine raw-filer.

Læs også: Det betyder sensorstørrelsen i dit kamera

2. Høj lysfølsomhed

På grund af den store sensorstørrelse, er full-frame-sensoren i stand til at fange mere lys end mindre sensorer. 

Det gør det blandt lettere at fastholde fokus i mørke omgivelser.

Foto taget i svære lysforhold

Full frame-kameraets store sensor gør det lettere at holde fokus, når du fotograferer under svære lysforhold, ligesom det håndterer høj ISO bedre end de øvrige kameraer. 

© Alejandro Alvarez // Unsplash

3. Mindre billedstøj

En full-frame-sensor har større pixels end mindre sensorer. Det betyder, at der skabes mindre digital støj ved høje ISO-værdier. 

Kameraets indbyggede støjreduktion behøver derfor ikke tage fat så hurtigt som med kameraer, der har en mindre sensor. Detaljer og skarphed er således bedre.

4. Bedre kontrol med dybdeskarphed

Du kan opnå en flottere baggrundssløring med full-frame, da du kan gå tættere på motivet end med fx APS på en tilsvarende brændvidde. 

Dette hænger sammen med brændviddeforlængelse og afstand mellem sensor og fokusplan.

Portræt taget ved lille dybdeskarphed med full frame kamera

Et full frame-kamera giver dig pænere bokeh og lille dybdeskarphed. Det skyldes blandt andet brændviddeforlængelsen.

© Caleb Lucas // Unsplash

Bliv endnu klogere på full frame i Digital FOTO

Du kan læse mere om, hvordan markedets bedste full-frame-kameraer klarer sig i test i magasinet Digital FOTO 3/2018, som er på gaden nu. Her tester vi 7 full frame-kameraer på bla. hastighed, opløsning og ISO. 

Køb bladet i din bladbutik eller køb et abonnement og få vores store Photoshopbog med 2 numre af Digital FOTO leveret til døren for kun 49 kroner.

Så får du med det samme adgang til de seneste numre af bladet i vores magasin-app Wype, samt adgang til Fordelszonen med mere end 400 videokurser til fotografi og billedbehandling. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...