Det forventer vi af Canon EOS 6D Mark II

Canon EOS 6D har efterhånden fem år på bagen, men en ny udgave af det populære fullframe-kamera skulle være på vej.

© Canon

Det forventer vi af Canon EOS 6D Mark II

Forgængeren gjorde det en del billigere at fotografere med full-frame. Det var i 2012 – nu er en ny version på vej.

Det er snart fem år siden Canon præsenterede EOS 6D, som dengang skabte en ny, god og ikke mindst betalelig måde at opgradere til full-frame på. 

Canon EOS 6D leverede en fremragende billedkvalitet og en meget funktionel brugerflade gjorde det til et oplagt valg for fotografer, der gerne ville i gang med full-frame. 

Det havde dog også et par ulemper, for serieoptagelser på 4,5 billeder i sekundet og en lidt langsom autofokus var parametre, der gjorde, at Canon EOS 6D klarede sig bedst med de roligere motiver. 

Højere hastighed og bedre fokus 

Hastigheden og autofokussystemet forventes at blive væsentligt forbedret, når Canon 6D Mark II bliver lanceret. 

Alt tyder på, at autofokussystemet får 45 punkter, der alle er af den præcise krydstype. 

Det har vi netop set i det nye EOS 77D, og det er nærliggende at forestille sig et Canon EOS 6D Mark II med nogenlunde samme opsætning.

Nye forbedrede funktioner i Canon EOS 6D II

Det normalt velinformerede website Canonrumors mener desuden allerede at kunne bekræfte, at Canon EOS 6D Mark II vil få en LCD-skærm, der folder ud, ligesom wi-fi og Bluetooth selvfølgelig også er at finde. 

Canon EOS 6D Mark II skulle desuden få et nyt batterigreb og et hus, der er lidt højere og dybere end det hidtidige Canon EOS 6D.

Hvis vi skal tro de sædvanligvis troværdige kilder, vil Canon lancerer Canon EOS 6D II i juli med potentiel salgsstart til august. 

Prisen tør vi ikke spå om, men vi tror på, at Canon EOS 6D II fortsat vil være Canons billigste full-frame spejlreflekskamera.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...