Det kan du med P-program

På P-program sender objektivet besked om den aktuelle brændvidde til kameraets automatik, som regner sig frem til de bedste indstillinger. Det kan du drage stor nytte af.

Programautomatik, eller P, er et udmærket basisprogram, der er fint at bruge, hvis du ikke har behov for en helt specifik lukkertid eller blænde.

P-programmet er mere fleksibelt, end mange tror. Dels tilpasser indstillingerne sig selv efter forholdene, og dels kan du lynhurtigt trimme dem.

En ekstra fordel er, at du ved et hurtigt skud fra hoften altid opnår den optimale eksponering. Hvis kameraet ikke forholder sig godt nok til reglen om lukkertid i forhold til brændvidde, kan du justere ISO, til du opnår den rigtige indstilling.

Sådan gør du

Sæt programhjulet til P.

Hos Canon drejer du på indstillingshjulet ved udløserknappen for at forskyde kombinationen af lukkertid og blænde, så den giver større eller mindre blænde og dermed ændrer dybdeskarpheden. Alternativt får man en kortere eller længere lukkertid.

På et Nikon-kamera justerer du med indstillingshjulet bag på kameraet.

Spørgsmålet om programautomatik kommer fra Brevkassen i magasinet Digital FOTO 14/2016. Herover kan du som abonnent downloade hele Brevkassen gratis og få svar på spørgsmål om blandt andet blitzkrig, SnapBridge og hvor lysstærke, objektiver egentlig kan blive.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...