Nyt full-frame-kamera fra Nikon

Kun et års tid efter lanceringen af D600 er Nikon klar med en afløser, og det nye D610 har blandt andet fået højere hastighed.

Med et spejlreflekskamera med en billedsensor i full-frame-størrelse på 24 x 26 mm får man store pixels og dermed høj billedkvalitet. Og nu har Nikon opgraderet deres billigste full-frame-model. Ligesom forgængeren D600 har det nye D610 en opløsning på 24,2 mio. pixels.

Nikon har dog skruet en anelse op for hastigheden, så D610 kan tage seks billeder i sekundet, hvor forgængeren gav op ved 5,5. Der er også kommet en nye funktion, der dæmper lyden fra kameraets udløser, så man kan tage billeder næsten lydløst.

Autofokus har 39 punkter og fungerer med en blændeåbning på F8.0, hvilket er en fordel, hvis man bruger telekonverter. Fokussystemet kan arbejde i et lys på -1 EV, svarende til fuldmånens lys.

Huset har en vejledende pris på 15.795 kroner og sælges også i et kit med et objektiv på 24-85 mm for 20.195 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...