Nyt glimt af fortiden

Olympus har lanceret OM-D E-M10 Mark II med forbedret billedstabilisering og en smart timelapsefunktion, og designet har spor til analoge modeller.

25. august 2015

Med det helt nye OM-D E-M10 Mark II har Olympus opgraderet på en række punkter i forhold til forgængeren. Billedstabiliseringen er nu den samme femaksede version som i storebror E-M5 Mark II. Dermed kan man fotografere med lukkertider, der er fire trin længere end uden stabilisering. Forgængeren kunne klare 3,5 trin.

Hastigheden er sat en smule i vejret, så man nu kan tage 8,5 billeder i sekundet mod 8,0 hos forgængeren, og så er søgeren blevet mere detaljeret med sine 2,36 mio. punkter mod forgængerens 1,44. Video optages i Full HD, og så kan man sætte en timelapsefilm sammen af enkeltoptagelser i 4K-opløsning.

Olympus har hentet inspiration til designet fra de gamle, analoge OM-modeller, når det gælder knapdesign og indstillingshjul. Opløsningen er på 16,0 mio. pixels, og ISO går til 25.600. Kameraet har indbygget wi-fi, så man blandt andet kan fjernstyre fra en smartphone.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...