Olympus er på vej med nyt spejlrefleks

Den japanske kameraproducent har afsløret, at et nyt professionelt spejlreflekskamera snart ser dagens lys.

20. august 2012

Det er snart to år siden, at Olympus lancerede deres seneste topmodel når det gælder spejlrefleks. Det var det yderst robuste E-5, som stadig er Olympus' stærkeste bud i denne klasse. Nu har Olympus i en pressemeddelelse bekendtgjort, at der arbejdes hårdt på at præsentere et nyt kamerahus, der kan imødekomme den høje kvalitet, som producentens Four Thirds-objektiver byder på.

Olympus glæder sig over den succes, som Micro Four Thirds-serien OM-D har haft, men erkender samtidig, at det ikke er på omgangshøjde med producentens objektiver i E-systemet. Det bliver derfor spændende at se, om Olympus når at have det nye kamera klar til den store fotomesse Photokina, som finder sted i Köln om en måneds tid.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...