Endnu hurtigere autofokus fra Sony

Sony har netop lanceret et nyt systemkamera, der byder på verdens hurtigste autofokus blandt kameraer med udskiftelig optik.

Ifølge Sony har det nye systemkamera Alpha6000 den hurtigste autofokus af alle digitale kameraer med udskiftelige objektiver lige nu, og det stiller skarpt på 0,06 sekunder. Det klares takket være den store Exmor APS HD cmos-sensor på 24,3 mio. pixels og den hurtige BIONZ X-processor, som også er i Alpha7.

Autofokus styres af det avancerede Fast Hybrid A-system fra Sony. En fasedetektions-autofokus på hele 179 punkter bliver støttet af en kontrastdetektions-autofokus med høj præcision. Man kan optage op til 11 billeder per sekund under kontinuerlige optagelser.

Alpha6000 har indbygget wi-fi og NFC, så man let kan dele billeder trådløst på fx kompatible smartphones og tablets. Det er også muligt at bruge disse mobile enheder til at fjernstyre kameraet.

Som noget nyt bliver der sammen med Alpha6000 lanceret tre nye apps. Her kan man blandt andet optage billeder med lang eksponeringstid og lave flotte optagelser af stjernehimlen direkte i kameraet uden brug af pc og billedbehandling. Vejledende pris for Alpha6000 er 5500 kroner for huset og 6700 kroner med en kit-optik på 16-50 mm.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...