Europa snydes for nyt Canon EOS-kamera

Canon har annonceret EOS M2, som er en opdateret version af det spejlløse systemkamera EOS M. Der er mange smarte finesser i det nye kamera. Desværre kommer det kun på det japanske marked.

Tilbage i juli 2012 lancerede Canon deres første spejlløse systemkamera med det nye serienavn M. Det nye M-system kunne både bruge dedikerede M-objektiver og Canons spejlrefleksobjektiver via en adapter. Efter lang tids tavshed, hvor der ikke er kommet flere objektiver til, har Canon nu lanceret en obgraderet version af kameraet. Det nye EOS M2 skulle have en hurtigere autofokus., hvilket lyder lovende. Det var nemlig en svaghed ved EOS M.

EOS M2 benytter samme cmos-sensor, som man finder i spejlreflekskameraet EOS 100D. Desuden er der nu indbygget wi-fi. Desværre har Canon valt kun at lancere kameraet i Japan, så kunder i Europa og Amerika må kigge langt efter den nye model. Ifølge Canon satses der her i højere grad på traditionel spejlrefleks og ikke mindst EOS 100D, der med sin kompakte udformning og fine specifikationer, er Canons stærke våben i dette prisniveau. EOS M fortsætter på det europæiske marked.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...