E-P3

Forrygende hurtig autofokus fra Olympus

En ny billedprocessor sikrer, at de nye systemkameraer kan stille skarpt langt hurtigere end før.

30. juni 2011

Olympus mener at have fået bugt med systemkameraers største akilleshæl, nemlig den relativt langsomme kontrastbaserede autofokus. Faktisk er firmaet så selvsikker på deres nye teknologi FAST AF, at de udnævner nyheden E-P3 til at have verdens hurtigste autofokus af alle kameraer med udskiftelig optik.

Den nye topmodel vækker også begejstring på andre punkter. Nu er der nemlig kommet en skærm af typen OLED, der sikrer mere kontrastrige billeder og sluger mindre strøm. Den er på 3,0 tommer, har en opløsning på 614,000 punkter og er berøringsfølsom.

Billedchippen er også blevet opdateret. Opløsningen er stadig på 12,3 mio. pixels, men i kombination med den nye billedprocessor er der sandsynligvis bedre billedkvalitet i vente ved især høj ISO, der nu er udvidet til 12.800. Kameraet koster 6999 kroner, og du kan læse mere om det her.

Olympus lancerer samtidig modellerne E-PL3 og E-PM1, der byder på samme billedchip og hurtige autofokus. E-PL3 har som noget særligt i et Olympus-systemkamera en vipbar skærm, der er på 3,0 tommer. Kameraet kommer til efteråret og vil koste 4699 kroner. E-PM1 er lavet ekstra kompakt og kommer til at koste 3899 kroner. Du kan læse om dem her og her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...