Fujifilm X-A5 systemkamera
Retrodesign

Fujifilm X-A5 fås i tre farver heriblandt denne brune udgave.

© Fujifilm

Fujifilm X-A5 får dobbelt så hurtig autofokus

Fujifilm X-A5 har fået en avanceret autofokus og forbedret billedprocessor, der gør systemkameraet meget hurtigere end forgængeren.

31. januar 2018 af Kristoffer Engbo

Fujifilm er klar med en ny model, der hører til de mindste i deres X-serie af systemkameraer. Og det nye Fujifilm X-A5 har blandt andet fået en ny autofokus, der er dobbelt så hurtig som hos forgængeren X-A3.

For første gang har et kamera i X-A-serien fået en hybrid autofokus, hvor den præcise kontrastdetektion kombineres med fasedetektion, der hurtigt kan forudsige, hvordan fokus skal justeres. Og kombinationen giver altså markant hurtigere autofokus.

Fujifilm X-A5 fanger det rigtige øjeblik

Billedprocessoren er også blevet opgraderet, så den nu er 1,5 gange hurtigere end på forgængeren. Fujifilm X-A5 kan nu også optage video i 4K, og du kan optage 4K-fotos med 15 billeder i sekundet, hvorefter du kan vælge det billede, der fanger den helt rigtige situation.

Opløsning i Fujifilm X-A5 er på 24,0 mio. pixels, og det kan tage op til seks billeder i sekundet.


Fujifilm FUJINON XC15-45mmF3.5- 5.6 OIS PZ

Det nye objektiv, Fujifilm FUJINON XC15-45mmF3.5- 5.6 OIS PZ, har en brændvidde, der svarer til 23-69 mm med brændviddeforlængelsen på Fujifilms X-kameraer.

© Fujifilm

Sammen med X-A5 har Fujifilm også lanceret det nye objektiv FUJINON XC15-45mmF3.5- 5.6 OIS PZ, der er det første objektiv med motorzoom til X-kameraerne. Det har optisk billedstabilisering og kan fokusere på en afstand af omkring blot fem cm.

Det er endnu uvist, om det nye kamera kommer til Norden, men vi forventer en pris omkring 4500 kroner for X-A5 med det nye objektiv.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...