Leica CL systemkamera

Leica L er Leicas nye bud på et systemkamera med masser af power i en lille indpakning. 

© Leica

Leica lancerer nyt systemkamera - Leica CL

Leica CL er navnet på et nyt systemkamera fra den tyske kameraproducent. Leica CL har blandt andet APS-C-sensor og indbygget søger.

21. november 2017 af Poul Siersbæk

Leica har netop lanceret kameraet CL, som er det fjerde i firmaets serie af systemkameraer med APS-C-sensor og L-fatning.

Kameraet deler navn med det klassiske Leica CL, som blev produceret sammen med Minolta i 1973. Det nye Leica CL er dog topmoderne med en opløsning på 24,0 mio. pixels og indbygget elektronisk søger, der har en opløsning på 2,36 mio. punkter. 

Kameraet kan skyde serier på 10,0 billeder per sekund og optager 4K-video med 30 billeder i sekundet. Der er 49 autofokuspunkter og indbygget wi-fi.

Vil du vide mere om systemkameraer, så læs med her.

Leica CL systemkamera set bagfra
© Leica

Klassisk design i Leica CL systemkamera

I modsætning til Leica TL2 er der tale om et mere traditionelt designet kamera med to indstillingshjul på øverst. 

Kameraet har fysiske knapper og piletaster, som kan bruges til at navigere i menuen med. På trods af dette, er skærmen dog også berøringsfølsom, så man kan indstille kameraet herfra.

Leica CL sælges sammen med det nye og kompakte Elmarit-TL 18mm F2.8-objektiv. Derudover kan du bruge Leicas serie af TL-objektiver samt SL-objektiver med adapter. 

Leica CL koster 19.495 kroner for huset alene. Leica CL kit med 18 mm objektiv koster 27.495 kroner.

Køb det hos Leica Store Frederiksberg her.

Kameraet forventes at ramme markedet i løbet af november. Hvornår det kommer til Danmark, ved vi ikke. 

Leica CL systemkamera set oppefra

Leica CL er traditionelt designet med indstillingshjul ovenpå kameraet. Her med et 18-56 mm objektiv monteret. 

© Leica

Leica producerede for år tilbage en reklamevideo, som blev kaldt verdens kedeligste. Her kan du over 45 minutter se, hvordan et Leica-kamera bliver til - og dermed hvorfor priserne ligger, hvor de gør.

Er du i tvivl om, om du skal vælge system- eller spejlreflekskamera, kan du læse med her. 

Leica CL systemkamera set fra siden
© Leica

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...