Olympus genopliver legendarisk kamera

Olympus har netop lanceret en topmoderne udgave af det historiske kamera PEN-F. Kameraet er fyldt med avancerede funktioner hentet fra bl.a. E-M5 II.

27. januar 2016

Retrobølgen er langt fra ovre. Det er Olympus' seneste kameralancering et godt bevis på. PEN-F er nemlig navnet på Olympus' nyeste systemkamera, som i sin udformning er tydligt inspireret af 1960'ernes PEN-modeller. Kameraet er den første PEN-model, som har indbygget elektronisk søger. Den har en opløsning på 2,36 mio. punkter. Kameraets skærm er på 3,0 tommer og har en opløsning på 1,04 mio. punkter. PEN-F har samme avancerede billedstabilisering som E-M5 II, der kan korrigere i fem akser.

Kameraet er udstyret med en nyudviklet sensor på 20,0 mio. pixels og Olympus' nyeste TruePic VII-processor. Udformningen er klassisk med mange indstillingshjul, der giver hurtig og direkte adgang til mange af de vigtigste funktioner.

Vejledende udsalgspriser er: PEN-F kamerahus: 10.499 kroner. PEN-F m/ M.Zuiko14-42mm EZ Zoom: 11.499 kroner PEN-F m/ M.zuiko 17mm F1.8:12.499 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...