Olympus O-MD på budget

Nu kan man få en ny Olympus OM-D-model med samme processor som i flagskibet E-M1, men prisen er sat ned.

Olympus har afsløret OM-D E-M10, der er en mindre og mere budgetvenlig lillbror i deres O-MD-serie af Micro Four Thirds-modeller. Den nye model har lånt lidt fra flagskibet E-M1, blandt andet dens TruePic VII-processor og indbygget wi-fi, så man kan overføre fotos trådløst og styre kameraet fra fx en smartphone via fjernbetjening. Sensoren, der har en opløsning på 15,9 mio. pixels, stammer fra O-MD E-M5. E-M10 har også Olympus hurtigste autofokussystem Fast AF.

I forhold til sine storebrødre må EM10 dog nøjes med en lidt mindre kraftfuld billedstabilisering på tre akser mod deres på fem akser, men det medvirker til den mere budgetvenlige pris. E-M10 sælges som hus alene for 4499 kroner eller i kit med et standardzoomobjektiv på 14-42 mm for 5599 kroner. Det er dog også muligt at vælge et kit med det spritnye m.ZUIKO DIGITAL 14-42mm F3.5-5.6 EZ, som har indbygget zoommotor for 6399 kroner

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...