Panasonic Lumix DC-GH5S

Det nye Panasonic Lumix DC-GH5S er blandt andet tætnet, så det modstår vandstænk og støv.

© Panasonic

Panasonic Lumix DC-GH5S: Her er vores første indtryk

Det nye Panasonic Lumix DC-GH5S overrasker med lav opløsning, men det er der en god grund til. Som nogle af de første har vi prøvet Panasonics nye topmodel, og her får du vores første indtryk.

8. januar 2018 af Kristoffer Engbo

Selv om det nye Lumix DC-GH5S lægger sig i toppen af Panasonics kamera-line up, har det den laveste opløsning blandt Panasonics systemkameraer.

Billeder er blot på 10,2 mio pixels, hvilket er det halve af den hidtidige topmodel GH5, som fortsætter på markedet. Og der er en god grund til den forholdsvis lave opløsning.

Panasonic har især satset på gode egenskaber i svagt lys, og med en lav opløsning kan hver enkelt pixel blive større og dermed mere lysfølsom.

Panasonic Lumix DC-GH5S er især udviklet til videooptagelse, og Panasonic kalder kameraet for det bedste system- eller spejlreflekskamera til professionel videoproduktion. Udover at have gode egenskaber i svagt lys, kan kameraet optage i 4K med HDR, der giver flere detaljer i de mørkeste og lyseste områder.

Man kan lave såkaldte V-LogL-optagelser, der giver bedre muligheder for at justere farver og lys i videoredigeringen, og man kan optage i en række forskellige formater.

Vi har prøvet Panasonic Lumix DC-GH5S

Panasonic har dog også gjort en hel del ud af fotosiden, og på Digital FOTO har vi haft lejlighed til at prøve det nye kamera, og fotodelen virker også overbevisende. 

Den kontrastbaserede autofokus reagerer hurtigt og kan blandt andet stille skarpt på øjne, hvor den holder godt fast.

Vi har lavet videoen herunder, hvor du kan se nærmere på kameraet. Her kan du blandt andet se den tydelige knap til videooptagelse, og så kan du høre, når vi laver en serieoptagelse med kameraet, der kan skyde op til 11 billeder i sekundet.

Panasonic Lumix DC-GH5S ligger godt i hænderne, og alle vigtige funktioner har direkte knapper. Den elektroniske søger er stor og klar og opdaterer med hele 120 billeder i sekundet, så man ikke oplever hakken, medmindre man fx panorerer i svagt lys.

LCD-skærmen er fuldt fleksibel og kan vendes og drejes i alle retninger, og så er den berøringsfølsom

ISO kan komme op på 204.800, men her skal man ikke regne med kønne billeder. Der er massive korn og meget farvestøj. Op til og med ISO 25.600 ser billederne dog flotte ud.

Læs med i Digital FOTO, hvis du vil have den fulde anmeldelse af kameraet. 

Lige nu får du to numre af magasinet samt et 3-i-1-objektivkit til din smartphone for kun 49 kroner. 

Se billeder fra Panasonic Lumix DC-GH5S

Her kan du se en række billeder, vi har taget med Panasonic Lumix DC-GH5S med objektivet Leica DG Vario-Elmarit 12-60mm F2.8-4.0 ASPH. Power O.I.S. Billederne er taget i jpeg, da fx Lightroom endnu ikke understøtter raw-filer fra det spritnyt Lumix DC-GH5S.

Panasonic Lumix DC-GH5S:

Panasonic Lumix DC-GH5S: 1/80 sekund, F4.0, ISO 6400, 64 mm.

© Digital FOTO
Panasonic Lumix DC-GH5S:

Panasonic Lumix DC-GH5S: 1/125 sekund, F4.5, ISO 320, 120 mm.

© Digital FOTO
Panasonic Lumix DC-GH5S:

Panasonic Lumix DC-GH5S: 1/1300 sekund, F4.5, ISO 160, 120 mm.

© Digital FOTO
Panasonic Lumix DC-GH5S:

Panasonic Lumix DC-GH5S: 1/125 sekund, F5.0, ISO 1600, 120 mm.

© Digital FOTO

Videokvaliteten virker også overbevisende, og det kigger vi blandt andet nærmere på i en kommende anmeldelse af kameraet, der har en vejledende pris på 21.999 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...