Pentax for den kræsne

Nyt systemkamera er skabt af internationalt anerkendt designer og byder på et sensationelt objektiv.

2. februar 2012

Den anerkendte designer Marc Newson, der har udstillet på Museum of Moden Art i New York og Design Museum London, står også bag Pentax' nye systemkamera K-01. Ifølge designeren selv, har han lagt vægt på at skabe noget unikt og ikonisk. K-01 har en APS-C-sensor af cmos-typen med 16,28 mio. pixels, og det går helt til ISO 25.600.

Samtidig med kameraet lanceres også det nye objektiv, smc DA 40mm F2.8 XS, der ifølge producenten er verdens tyndeste udskiftelige objektiv, som blot måler 9,2 mm. Kameraet, der også giver mulighed for serieoptagelser med op til seks billeder per sekund, samt videooptagelse i Full HD, kommer på markedet i slutningen af marts. Prisen for kamerahuset alene bliver 5199 kroner, mens kameraet med kit-objektivet på 18-55 mm koster 5799 kroner. Det er samme kit-pris, hvis man i stedet vælger det nye objektiv. Kameraet fås i farverne sort, sort/sølv og sort/gul.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...