Pentax K-01

Med dette systemkamera får du adgang til hele 248 objektiver fra Pentax. Design og størrelse er opsigtsvækkende, men spørgsmålet er, om der er taget nok højde for ergonomien.

14. juli 2012

Hent hele artiklen og læs meget mere om Pentax K-01.

Pentax bliver ved med at overraske. For halvandet år siden lancerede firmaet verdens mindste spejlløse systemkamera Pentax Q, som var udstyret med en lille billedsensor.

Nu er de klar med K-01, som peger i den stik modsatte retning. Det spejlløse systemkamera har en cmos-sensor i APS-C-størrelse og benytter almindelige objektiver. Dets K-fatning er imidlertid spækket med ekstra kontakter, som gør kameraet kompatibelt med alle de 248 objektiver, som Pentax har lavet gennem årene.

Netop den meget alsidige K-fatning betyder, at kameraet er overraskende stort – og langt større end de spejlløse konkurrenter, som typisk kræver en adapter, hvis objektiverne fra spejlreflekskameraerne skal anvendes.

Derudover har Pentax netop lanceret verdens tyndeste pandekage-objektiv på 40 mm med en største blænde på F2.8. Optikken er blot ni mm. Desværre havde vi ikke mulighed for at anvende dette objektiv i vores test, hvorfor vi i stedet anvendte kit-objektivet på 18-55 mm, som dog også viste sig at være et fint bekendtskab. Anvender man Pentax-objektiver, som er skabt før 1983, skal blænden dels indstilles på optikken og dels i kameraet ved at trykke på den grønne knap på toppen.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...