Pentax lancerer systemkameraet Q-S1

Systemkameraerne fra Pentax er blandt de mindste med udskiftelig optik, og med det nye Q-S1 er autofokus blevet forbedret.

Ricoh, som ejer Pentax, har netop lanceret det nye systemkamera Pentax Q-S1, der hører til de allermindste kameraer med udskiftelig optik. Langt hen ad vejen minder det om modellen Q7. Opløsningen på 12,0 mio. pixels er den samme. Ligesom skærmen på begge kameraer er på 1,7 tommer, så det er mest designet, som er ændret.

Autofokussens ansigtsgenkendelse og følgefokus skulle dog være forbedret og kan nu fokusere kontinuerligt under videooptagelse. Q-S1 kan optage i raw og har indbygget billedstabilisering på billedchippen.

Kameraet måler 10,2 x 5,8 x 3,4 cm, hvilket svarer nogenlunde til et lille kompaktkamera. Det kan blandt andet lade sig gøre, fordi Pentax bruger en lidt mindre billedchip end andre producenter af systemkamera. Den måler 7,44 x 5,58 mm og er dermed 2,8 gange mindre end den billedchip, Nikon bruger, og godt fem gange mindre end Micro Four Thirds, som Panasonic og Olympus benytter.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...