Polaroid på vej med systemkamera

Firmaet bekræfter, at det nye kamerasystem er baseret på styresystemet Android og vil blive annonceret på CES 2013.

21. december 2012

Det lader efterhånden til, at enhver kameraproducent med respekt for sig selv skal have et systemkamera. Det vakte dog usædvanligt meget opsigt, da rygterne om et nyt systemkamera fra Polaroid så dagens lys tidligere på ugen.

Nu har firmaets chef, Scott Hardy, så bekræftet til websiden imaging-resource.com, at man er på vej med det nye kamerasystem baseret på Googles Android-styresystem. Polaroid ønsker ikke at oplyse mere om specifikationerne endnu.

Rygterne går dog på, at det vil have en opløsning på 18,1 mio. pixels og en berøringsfølsom skærm på 3,5 tommer. Billeder og de mest basale specifikationer på kameraet kaldet IM1836 dukkede nemlig op i en pressemeddelelse i et russisk magasin. Størrelsen minder meget om Nikon 1-systemkamera, og da der også er omtalt et objektiv, der dækker 10-30 mm, kan det vel tænkes, at kameraet vil benytte optikker fra netop Nikons system.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...