Hybridfokus i Sony Alpha6500

Sådan virker hybridfokus

Ordet hybridfokus dukker op igen og igen, når der lanceres nye systemkameraer. Men hvad betyder det, og hvorfor sikrer teknikken dig perfekt fokus?

Mange nye systemkameraer er udstyret med såkaldt hybrid autofokus, der kombinerer kontrastbaseret autofokus med fasedetekterende autofokus.

Kontrastbaseret autofokus fokuserer direkte på billedchippen, og er meget præcis. Til gengæld går det ikke så hurtigt, da kameraet først skal registrere både for- og bagfokus, før fokus kan lægges præcis.

Fasedetektion, der traditionelt har været anvendt i spejlreflekskameraer, er derimod lynhurtig, men knap så præcis. Her benyttes en særlig autofokussensor, som opsplitter motivet i to billeder ved hjælp af to mikrolinser, som fokussensoren kan beregne forskellen på.

Hybridfokus samler det bedste af begge verdener

Kombineret giver de to systemer giver dig stor præcision og høj fokushastighed – også ved actionoptagelser med hurtige motiver, hvorfor producenterne forsøger at implementere hybridfokus i de nye kameraer.

Senest har vi set det i Sony Alpha6500, som har intet mindre end 425 fokuspunkter til rådighed – heraf dækkes 169 af dem af kontrastdetekterende zoner.

> Læs også : Sony slår rekorder med Alpha6500 og RX100 V

Ved hybridfokus prøver kameraet altså først at fokusere med fasedetektion for at få det valgte område skarpt hurtigst muligt, hvorefter kameraet ved hjælp af kontrastdetektion finjusterer fokus.

Nogle kameraer er dog i stand til at bruge fasedetektion direkte på billedchippen sammen med kontrastdetektion. Her er der også tale om hybrid autofokus.

> Læs også om Fujifilm X-T2 med hybridfokus: Fujifilm er klar med ny topmodel i X-serien

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...