Samsung klar med to nye kameramodeller

En ny version i serien af Samsung NX-systemkameraer gør det nemt at skifte indstillinger via objektivet, og nyheden WB700 byder på 18x optisk zoom trods de kompakte mål.

Samsung NX11 er en opdateret udgave af det spejlløse systemkamera NX10 og adskiller sig først og fremmest ved at have fået den særlige i-Function. Den gør det muligt at indstille fx lukkertid, blænde, hvidbalance og ISO direkte på objektivet ved at holde en særlig knap nede og samtidig dreje på en ring. Det kræver selvfølgelig specielle objektiver, så NX11 kommer med et 18-55 mm kitoptik med funktionen indbygget. Der findes også to andre objektiver på henholdsvis 20 mm og 20-50 mm, som har i-Function. Desuden skulle grebet være forbedret på NX11, så det er lettere at holde om kameraet.

Den anden nyhed fra Samsung er det kompakte kamera WB700, som har 18x optisk zoom og dækker området fra 24 mm til 432 mm. Opløsningen er på 16,0 mio. pixels, og man kan optage i raw-format. Kameraet kan optage video i HD, og som noget særligt har Samsung indbygget en funktion, der under videooptagelser fjerner lyden fra mekanikken, når man zoomer ud eller ind.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...