Skal Fujifilm lave mellemformat?

X-serien har spærret fotoentusiasternes øjne op for Fujifilm, og nu er turen måske kommet til pro-fotograferne.

20. januar 2016

X-serien af avancerede kompaktkameraer med store sensorer og systemkameraer og objektiver af høj kvalitet har bevist, at Fujifilm kan levere kameraudstyr i den bedste klasse, og nu er det også kommet frem, at de forsker i mellemformatkameraer.

I et interview med British Journal of Photography fortæller Takashi Ueno, der er senior product manager for X-serien, at Fujifilm er i gang med at forske i og teste sensorer til mellemformat, men at de på nuværende tidspunkt ikke har planer om at lancere et mellemformatkamera.

Fujfilm har tidligere lavet mellemformatkameraer til analoge film og producerede også et digitalt bagstykke, så det er ikke helt fremmed for dem. Desuden laver firmaet objektiver til blandt andre Hasselblad.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...