Sony med avanceret autofokus

Det nye systemkamera NEX-5R får hurtig fasedetektion og har indbygget trådløs forbindelse. Men dér stopper det ikke med de stærke funktioner.

30. august 2012

En af systemkameraernes største svaghed er en relativ langsom autofokus, da de ikke har spejlreflekskameraets lynhurtige spejl og fasedetektion. Men det minus er kameraproducenterne godt i gang med at slette, for nu er også Sony klar med deres første systemkamera, der har indbygget fasedetektion på billedchippen. Firmaet følger dermed i Nikons og Canons fodspor og kalder teknologien for Fast Hybrid AF.

Der er dog også andre stærke nyheder i det nye NEX-5R, der kommer på markedet til oktober. Kameraet har nemlig indbygget trådløs forbindelse, så man fx kan overføre fotos og billeder til sin smartphone eller tablet-computeren via en gratis App. Man kan også lægge dem op direkte på Facebook.

Nyheder byder også på andre stærke funktioner. Blandt andet er der en fleksibel og berøringsfølsom skærm, der kan vippes op, så man nemt kan selv portrætter af sig selv sammen med andre. Fotoentusiasten vil også sætte pris på, at der nu er kommet en drejeknap til, som man selv kan programmere, så det bliver lettere at lave en bestemt kameraindstilling i en fart. Den vejledende pris kommer til at være omkring 5600 kroner med kitoptik og omkring 4850 kroner for huset alene.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...