Spændende full-frame fra Sony

Sony er klar med to nye kameraer med full-frame-billedchip. RX1 sætter Lecia under maksimalt pres, mens Alpha99 byder på spændende autofokus.

12. september 2012

Så skete det endeligt. Efter mange rygter og spekulationer kan Sony igen være med, når det gælder full-frame-kameraer, idet de sender to modeller på markedet med den nye Exmor cmos-billedchip på 24,3 mio. pixels.

Den mest overraskende nyhed er det kompakte entusiastkamera DSC-RX1, som i høj grad bejler til professionelle og reportage-entusiaster. Det har nemlig et lysstærkt objektiv på 35mm og F2.0, og da det bærer navnet Carl Zeiss, burde billedkvaliteten være helt i top. Der er ikke tale om udskiftelig optik.

Den anden store full-frame-nyhed er Alpha99. Her er det mest opsigtsvækkende, at det normale fasedetekterende autofokussystem bliver hjulpet af en fokussensor med hele 102 punkter indbygget på billedchippen. Det sikrer via funktionen AF-D, at en større del af motivet er dækket af fokuspunkter, så man lettere får stillet skarpt på bevægelige motiver. Kameraet er Sony spejlløse konstruktion.

Endelig lancerer Sony systemkameraet NEX-6. Det har APS-C-sensor, indbygget wi-fi og en elektronisk søger med en opløsning på hele 2,3 mio. punkter.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...