Leica M-P (Typ 240) “Grip,”

Special edition Leica-M i rød, nopret gummi

Leica er kendt for kvalitet og lækkert kram til en pris, hvor kun eliten kan være med. Nu pakker de et kamera ind i gummi, og kalder det limited edition.

13. oktober 2016

Husker du følelsen af det nubrede gummimateriale, som bruges til bordtennisbat?

Hvis du kan lide at røre ved bordtennisbattet, skal du ønske dig det nye Leica M-P (Typ 240) “Grip,” som er beklædt med netop dette materiale.

Du skal dog have den store tegnebog frem, for prisen bliver over 100.000 kroner for det gummilbeklædte kamera.

Materialet aldrig brugt til kamera før

Det er den tyske designer Rolf Sachs, som står bag det lidt alternative kamera i Leicas M-serie. Han er begejstret over at fået lov at give et Leica-kamera et nyt look, som både er overraskende og funktionelt, fortæller han.

Og selvom kameraet måske ligner noget, du ville finde i en legetøjsbutik, så skulle den nubrede overflade give et rigtig godt greb om kameraet. Hvordan det ser ud efter et par års brug med fedtede fingre, melder historien ikke noget om.

Leica M-P (Typ 240) “Grip,”

Kameraet kommer som et kit med det røde kamerahus, et Leica Summilux-M 35 mm f/1.4 ASPH objektiv, en Leica SF 40 flash og en speciel bærerem - altsammen pakket i en unik sort kasse.

Prisen for hele herligheden bliver $14,950 - altså godt 100.000 kroner. Der bliver kun produceret 79 bordtennisbat-møder-Leica kameraer, så du skal ikke vente for længe, hvis du vil have fingrene i det. Reserver det her hos Leica.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...