Systemkamera med fleksible styrker til entusiasten

Nyheden Panasonic GX7 lokker blandt andet med verdens første elektroniske søger, der kan vippes 90 grader op på et systemkamera, lynhurtig autofokus og en forbedret sensor.

Panasonic Lumix DMU-GX7 er det nye flagskib i GX-serien, hvor det overordnede koncept er at tilbyde høj billedkvalitet og stærke funktioner til fotoentusiasten i et meget kompakt design. Det måske største nyhed er den elektroniske søger med en opløsning på 2,74 mio. punkter. Den kan vippes 90 grader op, så man fx kan stå over kameraet og skyde diskret fra lave vinkler. Søgeren kan endda viser det store farverum AdobeRGB, så man får alle nuancerne med i fx de grønne områder.

GX7 er også udstyret med en forbedret sensor på 16,0 mio. pixels, der især skulle byde på lavere støj end forgængeren GX1, når man optager i svag belysning. Autofokus er via Panasonics Light Speed AF rigtig hurtig for et kontrastbaseret system, og du kan selv udpege det element i motivet, der skal stilles skarpt på, ved hjælp af den berøringsfølsomme skærm. Desuden kan autofokus stille skarpt i så svagt lys som -4 EV, hvilket ingen andre på markedet kan overgå.

Kameraet er målrettet fotoentusiasten, så der kan benytte lukkertider op til 1/8000 sekund, hvilket kan være nødvendigt, når man skyder med en lysstærk optik ude i sollyset. Og så er Panasonic for første gang klar med indbygget billedstabilisering i kamerahuset, så du slipper for rystede billeder, hvis du bruger et objektiv uden funktionen. Det er fx tilfældet, hvis du køber en Micro Four Thirds-optik fra Olympus. Prisen for GX7 ligger endnu ikke fast, og nyheden kommer på markedet til september.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...