Test af Sony Alpha NEX-3N

Efter at have forsøgt sig med et par lidt større versioner i NEX-serien vender Sony nu tilbage til rødderne med et superkompakt systemkamera til en yderst skarp pris. Der er få ankepunkter.

17. september 2013

Ved første øjekast ser prisen fin ud, men den viser sig ved nærmere eftersyn faktisk at være nærmest sensationelt god. Det medfølgende kitobjektiv er nemlig intet mindre end det nye 16-50 mm med indbygget zoommotor, der i løs vægt koster næsten 3000 kroner. Her får du det med i et sæt til 2795 kroner. Den eneste konkurrent, der har et tilsvarende objektiv, er Panasonic, der har GF5 som modstykke til NEX-3N. Her skal man dog betale omkring 2000 kroner ekstra. Det er tre gode grunde til at gå efter et objektiv med indbygget zoommotor. For det første er optikken yderst kompakt og passer dermed de små kameraer langt bedre. For det andet kan brændvidden styres med en knap, præcis som på et kompaktkamera. Endelig kan man med motoren zoome helt jævnt og pænt, når man optager video. Dertil kommer, at Sonys zoomobjektiv er pivskarpt og går helt ud på en brændvidde, der svarer til 24 mm, hvilket er guld værd i praksis. Det fine kitobjektiv er ikke udtryk for, at Sony fråser. Der er sparet, men man skal se efter for at bemærke det. Der medfølger ingen cd, og der er kun en minimalistisk brugsvejledning med i kassen, så software og manual skal downloades fra Sonys hjemmeside. På materialesiden er kameraet også skrabet, men de fleste skal have et andet kamera placeret ved siden af NEX-3N for at se det.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...