Verdens første vandtætte og hårdføre systemkamera

Som noget nyt kombinerer Nikon et yderst robust og vandtæt systemkamera med udskiftelig optik.

Nikon lancerer i dag verdens første vandtætte og stødsikre systemkamera med udskiftelige objektiver, nemlig Nikon 1 AW1. Kameraet er vandtæt ned til 15 meters dybde, stødsikkert fra op til to meters højde, frostsikkert ned til minus ti grader og støvtæt. Modellen lanceres sammen med to vand- og stødtætte, samt frostsikre NIKKOR AW-objektiver.

Kameraets hybride autofokussystem kombinerer kontrastbaseret og fasedetekteret autofokus, så man kan fange en bred vifte af motivtyper. 1 AW1 har en cmos-sensor på 14,2 mio. pixels, og ISO går til 6400, hvilket gør det muligt at optage, selv når der ikke er meget lys. Man kan lave kontinuerlige optagelser med op til 15 fotos per sekund med autofokus aktiveret. Kamerahuset fås i farverne sort, hvid og sølv.

Nikon 1 AW1 forventes på markedet den 10. oktober til en vejledende pris på 6595 kroner med objektivet 1 NIKKOR AW 10mm F2.8. Ønsker man et dobbeltkit, koster det 8295 kroner for kameraet plus objektiverne 1 NIKKOR AW 10mm F2.8 og 1 NIKKOR AW 11–27.5mm F3.5-5.6.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...