Verdens hurtigste kamera

Nikon står for dagens absolutte overraskelse. Med lanceringen af V1 og J1, som begge er modeller i den nye kameraserie Nikon 1, er Nikon nu også med i kapløbet blandt spejlløse systemkameraer. Oven i købet er der tale om verdens hurtigste kameraer. Vi har allerede haft lejlighed til at skyde en stribe actionbilleder med topmodellen.

21. september 2011

Mens producenter som Olympus, Panasonic, Pentax, Samsung og Sony for længst har introduceret kompakte systemkameraer uden spejl, er Nikon nu sprunget på vognen, mens Canon endnu ser tiden an. Der er tale om de to modeller J1 og V1. Begge modeller er udstyret med en helt ny cmos-sensor i det helt nye format, CX, der måler 13.2 x 8.8 mm og byder på 10.1 mio. pixels. Brændviddeforlængelsen er 2,7x.

Begge modeller et nyt, revolutionerende autofokussystem, som gør Nikon 1 til verdens hurtigste kameraer. Kameraet skifter omgående mellem fasedetekterende og kontrastbaseret autofokus. EXPEED 3-processoren gør det muligt at optage kontinuerligt med 60 billeder i sekundet ved fuld opløsning.

Sammen med de to modeller lancerer Nikon fire objektiver til systemet. Det er 1 NIKKOR 10mm F2.8, 1 NIKKOR VR 10-30 F3.5-5.6, 1 NIKKOR VR 30-110mm F3.8-5.6 og 1 NIKKOR VR 10-100mm F4.5-5.6 PD-ZOOM. Topmodellen V1 koster 6995 kroner inklusive objektivet på 10-30 mm, mens J1 koster 4895 med det samme objektiv.

Vi har haft lejlighed til at skyde nogle actionbilleder med topmodellen, som har indbygget elektronisk søger, under dagens enkeltstart ved VM i cykelløb. Du kan se tre af skuddene nedenfor.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...