X-T1 nu i sølv

Fujifilm har lanceret en ny version af det vejrbestandige X-T1.

Fujilfilm opruster for alvor klar til Photokina med endnu en ny model, denne gang er det systemkameraet X-T1 Graphite Silver. Kameraet har en stor elektronisk OLED-søger og en APS-C X-Trans cmos II-sensor med en opløsning på 16,3 mio. pixels samt lynhurtig autofokus.

Den sølvfarvede X-T1 har flere af de samme funktioner, som der er hos den nylancerede X100T. Herunder en højeste lukkerhastighed på 1/32.000 sekund med elektronisk lukker, mulighed for at simulere film-effekten Classic Chrome og en særlig live view-funktion til alle film-effekter. X-T1 har en flerlagsbelægning, der ifølge producenten skulle give en ekstra flot finish.

Både den sølvfarvede og den sorte version af kameraet får en firmwareopdatering i december, der vil byde på en række forbederinger. Blandt disse er muligheden for at udvælge autofokus-området med firvejsknappen og muligheden for at tilpasse funktionerne i Q-menuen, så de passer til brugeren. Man får også mulighed for at vælge flere hastigheder i videooptagelser som fx 50, 25, og 24 billeder per sekund. X-T1 Graphite Silver vil komme til at koste 10.999 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...