Tag billedet og indstil fokus bagefter

Toshiba har udviklet et nyt kamera, hvor man ikke behøver at bekymre sig om at skulle stille skarpt, før fotoet tages.

3. januar 2013

I fremtiden kan det meget vel være slut med at tage billeder, hvor hovedmotivet er ude af fokus. Det amerikanske firma Lytro har allerede skabt et såkaldt light-field kamera, hvor man kan stille skarpt på lige den del af et optaget billede, man ønsker. Teknologien er endnu ikke rigtig slået igennem blandt forbrugerne, men det kan Toshiba meget vel ændre på.

Det japanske firma har nemlig udviklet et lille kamera med samme smarte funktion. Det er planen, at den skal sættes i produktion i slutning af 2013, hvorefter den ventes at dukke op i smartphones. Det særlige kamera består af 500.000 små objektiver med sensorer, der tilsammen skaber et billede.

Disse kan så kombineres til at sikre, at udvalgte områder er skarpe, mens andre er slørede. Det kan blandt andet lade sig gøre, fordi hvert af de små objektiver kan registrere afstanden til den del af motivet, de dækker. Du kan på engelsk læse mere om den nye teknologi her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...