Nokon COOLPIX W100

Kamera til brug i poolen eller på pisten

Med COOLPIX W100 er Nikon klar til at øge underholdningen i pools, på stranden og i havet for børn og barnlige sjæle. Endda med særskilt menu kun for børn.

Med mulighed for at fungere på 10 meters dybde og i stand til at tage billeder med over 13 mio. pixels er der gode muligheder for ekstra morskab i poolen, på stranden eller i havet.

Men COOLPIX W100, som det nye kamera fra Nikon hedder, er ikke henvendt til dykkere eller sportsentusiaster, men til hele familien – ja, måske endda mest børn. Ifølge Nikon er der gjort meget ud af brugervenligheden, og kameraet har en særskilt menu til børn.

Nikon Coolpix w100

Ud over at være vandtæt er kameraet stødsikkert nok til at holde til et fald fra op til 1,8 meters højde.

Kameraet kan også klare temperaturer helt ned til -10 grader, så kameraet kan også være en god følgesvend, når det er skiløjperne der skal forceres.

Billeder kan overføres trådløst med Bluetooth til en smartenhed og video optages i HD-kvalitet.

Prisen ligger lige under 1400 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...