Nikon udfordrer med ny vandtæt model

Nikon giver konkurrenterne kamp til stregen med nyt undervandskamera, COOLPIX AW120.

Nikon har lanceret det hårdføre COOLPIX AW120, som er vandtæt ned til 18 meter, stødsikkert op til to meter og tåler ned til ti graders frost. Kameraet har gps, så man kan se præcist, hvor det enkelte motiv er optaget henne, samt et elektronisk kompas. Der er indbygget wi-fi, så man trådløst kan overføre fotos eller videoklip til kompatible enheder, så man let kan dele minderne med venner og familie.

COOLPIX AW120 har en cmos-sensor på 16 mio. pixels, og videoklip klares i Full HD. Der er 5x optisk zoom, som dækker brændviddeområdet 24-120 mm. Kameraet har indbygget billedstabilisering og en lysstærk højeste blændeværdi på F2.8. Det optager op til 6,9 billeder per sekund, når man skyder kontinuerligt. Lcd-skærmen er af typen OLED, og den er på 3,0 tommer. Vi forventer, at kameraet vil koste omkring 1999 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...