Skyd video i Full HD i vandet

Samsung er klar med et nyt videokamera i lommestørrelse, der ikke alene optager i Full HD, men også kan komme med ned på tre meters vanddybde.

22. april 2011

Udover at være vandtæt er det nye W200 også bygget til at modstå frit fald fra to meters højde. Video optages i 1080p med 30 billeder i sekundet. Videokameraet er udstyret med en bagbelyst cmos-sensor på 5,0 mio. pixels, der skulle sikre, at støjen bevares på et minumum.

W200 har en lcd-skærm på 2,3 tommer med 230.000 punkter, og optikken har en lysstyrke på F2.2. Optagelserne overføres nemt til computeren ved hjælp af det indbyggede usb-stik. Den danske pris er endnu ikke offentliggjort, men vi forventer, at den vil ligge omkring 1300 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...