sony alpha6300

Verdens hurtigste Sony

Med hele 425 autofokuspunkter og 11 billeder i sekundet brager Sony ind på scenen med det nye Alpha6300. Det lanceres samtidigt med en helt ny topklasse-objektivserie.

3. februar 2016

Sig velkommen til Sony Alpha6300, som Sony selv hævder, har verdens hurtigste autofokus. Det skal kun bruge 0,05 sekund på at finde fokus. Den hybride autofokus mønstrer hele 425 fasedetekterende punkter – hvilket også er rekord – fordelt over hele APS-C-sensoren. Den er i øvrigt nyudviklet og på 24,2 mio. pixels. Fokussystemet skulle også være bedre til at følge motiver i bevægelse.

Af øvrige spændende specifikationer er muligheden for video i 4K, og at ISO kan vrides op på 51.200. Kameraet kommer til marts. Prisen er endnu ikke klar.

Sony a6300

Sammen med kameraet lanceres tre nye topklasseobjektiver under Sonys nye navn til topklasseobjektiver, G Master.

De har alle E-mount, og G Master-rækken består af de mest uundværlige objektiver, enhver fotograf skal have i tasken: En 24-70mm F2.8, en fast 85mm F1.4 og en 70-200mm F2.8 zoom.

De to første kommer til marts, mens det sidste lander i maj.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...