Viktor Hasselblad

Svenske Victor Hasselblad revolutionerede kamerabranchen med mellemformatkameraer i højklasse. 

Fra losseplads til månelanding: Victor Hasselblads vilde historie

Den svenske mellemformatkonge Victor Hasselblad startede sin produktion af kameraer med reservedele fra lossepladsen - siden revolutionerede han kamerabranchen.

24. august 2017

Det lå i kortene at Victor Hasselblad skulle gøre karriere i familiefirmaet Hasselblad, som solgte kameraer og udstyr i Göteborg, præcis som sin far, bedstefar og oldefar. 

Men sådan skulle det ikke gå. Den unge Victor havde nemlig større planer. 

Her er seks vigtige begivenheder i Victor Hasselblads revolutionerende historie.

  • En uenighed med faren førte til, at fjerde generation i handelskompagniet Hasselblad i stedet åbnede en kamerabutik ved navn Victor Foto i Göteborg i 1937.
  • I starten af anden verdenskrig bad det svenske luftvåben Victor Hasselblad om at lave et kamera, der kunne hamle op med et overvågningskamera, man havde fundet i et tysk fly.
  • Derfor åbnede Victor en lille fabrik i et skur ved et gammelt mekanikerværksted. Modellen HK7 blev blandt andet bygget med dele fra en losseplads i nærheden. 
Hasselblad 1600F

1600F var Hasselblads første forbrugerkamera. Inden det kom på markedet i 1948, havde Victor Hasselblad specialiseret sig i kameraudstyr til det svenske militær.

© Wikimedia Commons

  • Året efter startede han firmaet Victor Hasselblad AB. Indtil 1945 producerede han kameraer til det svenske militær, men i 1948 lancerede han sit førsteforbrugerkamera, det revolutionerende 1600F.

Neil Armstrong fotograferede Buzz Aldrin på månen med kamera fra Hasselblad.

Neil Armstrong var fotografen, da han tog dette billede af Buzz Aldrin på månen med et modificeret Hasselblad 500EL på 16 mm i 1969.

© Wikimedia Commons

  • I 1969 var Hasselblad det foretrukne kamera på missionerne til månen, hvor der stadig ligger 12 styk efter månelandingen i 1969.

  • De første billeder fra månen, som Neil Amstrong tog i 1969, blev taget med et modificeret Hasselblad-kamera. 
Hasselblad X1D, verdens første spejlløse mellemformatskamera med en 50 mio. pixel sensor.

Hasselblad bliver ved med at fornye mellemformatbrancen. For eksempel med det spejlløse X1D, der har en 50 MP sensor.

© Hasselblad
  • I dag revolutionerer Hasselblad stadig mellemformatbranchen. Sidste år lancerede firmaet verdens første spejlløse mellemformatkamera med 50 mio. Pixels.

Du kan læse mere om Hasselblad, og om personerne bag Zeiss, Manfrotto, Bayer-filtret, Ken Burns-effekten og mange flere, i Digital FOTO 13/2017.

Tegn abonnement på Digital FOTO, og læs bladet med det samme på din smartphone eller tablet med Wype-appen. Her får du desuden adgang til de seneste fem numre af Digital FOTO.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...