Ægte 3-d-video med Full HD

JVC er nu klar med deres spændende videokamera GS-TD1, der er bygget til at levere 3-d-video i høj kvalitet.

10. marts 2011

Nyheden byder på både to objektiver og to billedchips for at sikre den helt rigtige oplevelse af den tredje dimension. Der optages i Full HD, og optikkerne er ekstra lysstærke med en blænde på blot F1.2.

Der er også sørget for en lydoptagelse, der giver ekstra 3-d-fornemmelse via JVCs BIPHONIC-teknologi. Der er 64 gigabytes indbygget hukommelse, som kan udvides med et SDXC-kort. Skærmen på 3,5 tommer er berøringsfølsom og har en høj opløsning på 920.000 punkter. Der er 5x optisk zoom, når man skyder i 3-d, mens der er 10x zoom ved almindelige videooptagelser.

Selv om der er tale om et videokamera til forbrugeren, er det ikke just billigt. Modellen er netop på vej på markedet og kan fx bestilles for 1600 pund på JVCs engelske webshop. Det svarer til omkring 13.900 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...